Karrieremulighed indenfor salg/marketing

Brænder du for en karriere indenfor salg og marketing? Har du ambitioner om at udvikle dig indenfor industrielt salg af tekniske produkter? Så kan vi tilbyde en stilling i en international orienteret produktionsvirksomhed med fokus på vækst og markedsudvikling!

Stillingen
Du bliver en del af vores salgsteam med direkte reference til salgsdirektør Brian Larsen. Du kommer til at bruge dine gode kommunikative evner, da du får en bred kontaktflade med vores B2B-kunder fra hele Europa samt dine kolleger på tværs af virksomheden.

Du bliver en del af et salgsteam i konstant udvikling med fokus på kundetilfredshed og levering af individuelle kvalitetsløsninger.

Via vores onboarding-program bliver du godt klædt på til dine arbejdsopgaver, så du på kort sigt bliver specialist indenfor dit felt. Afhængig af dine kompetencer og interesser vil vi i fællesskab sammensætte en plan for din personlige udvikling i salgsorganisationen, og du vil i høj grad få indflydelse på indholdet i din hverdag. Med den rette indsats og ambitionsniveau giver dette job afsættet for videre karrieremuligheder i virksomheden.

Salgsafdelingens fokusområder:

  • Kunderådgivning med stor vægt på relationsopbygning
  • Individuelle tekniske industrielle løsninger for procesventilation
  • Sparring med kunden om opgaveløsninger
  • Teknisk support i forbindelse med opstart og indkøring af produkter
  • Anvendelse og support vedrørende elektroniske salgsværktøjer
  • Udarbejdelse af content til sociale medier og digital brug

Vores forventninger til dig:

  • Du har en relevant teknisk baggrund
  • Du motiveres af salgsprocessen og udviklingen af denne
  • Du er troværdig og vægter kvalitet over pris
  • Du har sproglige kompetencer og inspireres af internationale relationer
  • Du er en teamplayer, der spiller dine omgivelser gode

Vi tilbyder
Hos Gram Clean Air A/S brænder vi for forbedring af arbejdsmiljø. Derfor lægger vi også internt i virksomheden stor vægt på arbejdsglæde, trivsel og sundhed, hvilket giver udslag i et godt arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Vi er en sund og veldrevet, ejerledet virksomhed med en strategisk plan for fremtidig vækst.

Vi værner om virksomhedens familiekultur, fællesskab og værdierne Samarbejde, Kommunikation og Respekt, som opleves tydeligt i hverdagen

Hos Gram Clean Air A/S vil du derfor opleve:

  • Stor fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Frihed under ansvar
  • Faglige udfordringer samt kompetenceudvikling
  • Gode hjælpsomme kolleger
  • Sociale arrangementer
  • Hurtig og nem adgang til E45-motorvejen

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingsopslaget løber, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på job@gramcleanair.com, mrk. ”Salg/marketing”. Ved spørgsmål kontakt salgschef Brian Larsen på tlf. 23 99 30 75.

Gå tilbage