Holger-Loth-2022.png
23. jun 2022

Ny export account manager

Den første juni 2022 blev Holger Loth ansat i vores salgsafdeling, hvor han skal støtte teamet i de tysktalende lande. Holger er født tysker, men flyttede til Danmark i 2006, hvor han siden da har arbejdet med salg af forskellige former for tekniske produkter.


Case fra Prodan A/S

Udsugning af skærerøg fra processer i plasmaskæring

Opgave:

Prodan A/S i Randers, som er en topmoderne maskinfabrik inden for metal- og plastbearbejdning, har i samarbejde med HK Ventilation ApS i Hobro fået optimeret deres filterløsning for processer i plasmaskæring.

Eksisterende filterløsning med 8 filterpatroner var ikke tilstrækkelig til de faktiske luft- og partikelmængder fra de tilsluttede procesudsugninger, hvilket medførte store omkostninger til hyppigt filterskifte.

Løsningen blev et nyt Gram ACF-T 468 DH filteranlæg med 18 stk. patroner. Med det øgede filterareal, effektiv trykluftrensning og dermed mindre filterbelastning blev levetiden på filterelementerne væsentligt forlænget.

Samtidig med det nye ACF-T 468 DH filteranlæg blev der installeret et PCA precoateringsanlæg til automatisk dosering af precoat i filteranlægget. Precoatering øger filterelementernes levetid betydeligt, da precoaten udtørrer den olierede luft fra plasmaskæring, og derved kan filteranlægget bedre skyde filterelementerne rene.

Eksisterende bigbag-stativer samt cellesluser blev genbrugt fra eksisterende filter unit.

Reparations- og vedligeholdelsesleder Finn Borza Jensen fra Prodan A/S udtaler, at deres filterskift er gået fra udskiftning hver 14. dag til endnu ikke at have udskiftet filterelementerne efter drift i 6 måneder.


Ny produktvideo

Så har salgsafdelingen været i gang og produceret en ny præsentationsvideo for vores ergonomiske udsugningsbord med elektro-hydraulisk højdejustering type UFH-E. Klik på knappen nedenfor og se videoen på vores Youtube-kanal:

Se præsentationsvideo her (YouTube)!

Se brochure her!